MODUL 3

GEARSKIFTE til FORTIDEN

biografi, kontakt, empati

FORTIDEN som struktur i nervesystemet er hukommelsen der er indeholder alle de centrale følelses erfaringer livet har budt på – som igennem livsforløbet har aflejret det indre repræsentationssystem i de mentale modeller vi bruger til at orientere os efter. Midt i dette netværk af akkumulerede erfaringer ligger de mønstre som har at gøre med kontakt, resonans og empati – afgørende for hvordan vi oplever mennesker og verden. 

Fortiden er jo alt det, der er foregået. Alt det man kan føle og huske, og også alt det, man ikke kan føle og huske. Og det mere komplekse ved fortiden, restproblemer eller traumer, som fastlåser det indre flow, er qua traumets neurobiologi holdt af den sympatiske gren af det autonome nervesystem. En af måderne man kan åbne til og løsne dybere ind i fortidsstrukturen er ved at væve parasympatisk aktivitet, tidløshedsaktivitet fra gearskifte eller kreativitet eller musik eller afspænding eller empati, ind over det at fordybe sig i fortiden. Det at forsøge systematisk, analytisk, logisk at huske, generere erindringer, er venstre hjernehalvdels arbejde. Men det at bruge kreative processer eller musik eller afspænding sammen med det at synke ind i fortiden vil åbne højre hjernehalvdel og hele den følehistorie, som højre hjernehalvdel er indeholdt af. Det er højre hjernehalvdel, som administrerer den implicitte hukommelse og den kropslige hukommelse og dermed også blandt andet den førnævnte tidlige fase, før man får hippocampus på banen.

Fortidsmodulet på SYNerGAIA forløber over tre måneder og starter modulet med FØLELSESSPROG, som forløber over ca. 12 undervisningsdage/tre-fire ugers periode. Herefter fortsættes med REMINISCENS, som forløber over ca. 12 undervisningsdage/tre-fire uger, og endelig sluttes med PSYKOEDUKATION, som forløber over ca. 12 undervisningsdage/tre-fire uger. Afhængig af kursistgruppens aktuelle sammensætning og forløb kan man bytte om på rækkefølgen af Reminiscens og Psykoedukation. Undervisningen og arbejdet med fortiden stiller særlige krav til måden at arbejde på. Først og fremmest fordi der er en risiko for re-traumatisering i arbejdet med livshistorien og for så vidt også i Psykoedukation. I dette modul bevæger vi os længere ind i kursisternes mere private og personlige rum, end traditionel undervisning typisk gør. Det deltagerens private historier, personlige viden og værdier og holdninger, som udgør “undervisningsmaterialet”. Det er der stor styrke i, og det stiller specifikke krav om en respektfuld håndtering i det faglige fællesskab.