MODUL 1

TEORI & METODE

rehabilitering af levende systemer

Traumer er altid en systemisk reaktion. Det rammer mennesket udefra – fra omgivelserne – og det slår ind i mennesket gennem et chok, der skubber til centrering og balance. Efterfølgende kan traumet sætte sig fast (PTSD) som systemiske dysfunktioner gennem traumets hverdagsudtryk.


Den systemiske reaktion/dysfunktion sker altså på alle niveauer:
1) Traumet ankommer udefra – fra omgivelserne og miljøet, gennem ulykker, katastrofer, krig og overgreb.
2) I det traumatiserede menneske påvirker traumet bl.a. balancen mel-lem sympaticus (kamp/flugt) og para-sympaticus (afspænding/regeneration) i det autonome nervesystem, som er en central del af feedback-mekanismen, der sikrer balance og bæredygtighed.
3) I praksis betyder det, at traumet rammer alle dele af menneskers liv; både a) det indre b) det relationelle og c) helheder, f.eks. familien og samfundet.

Traumer svækker eller skaber en dysfunktion i feedback-mekanismen og deraf fremkommer nogle stereotype og ufleksible systemiske mønstre og adfærdsformer.

GEARSKIFT LYDFILER

 

SYSTEMISK TRAUMEARBEJDE

Powerpoint gennemgang ved Michael Stubberup oktober 2016.

 

Systemteori – levende systemers mestringstrategier

Levende systemer er som udgangspunkt bæredygtige, når de er i balance. Balance opnås gennem feedback inde fra systemet selv og fra omgivelserne og miljøet. Det vil sige, at når systemets selvorganiserende processer får lov til at regulere balancen – det, der kaldes homeostasen inde i et menneskes fysiske system, det vil sige at når disse processer passer sig selv og regulerer aktivitet og hvile, fødeindtag og udskillelse, mv., så holdes den generelle balance, eller så vil vi sige, at systemet er i balance. Forudsætningen er, at systemet netop lytter til sig selv og til omgivelserne, det vil sige lytter til feedback indefra og udefra.

 

Traumer & PTSD

Traumer, PTSD og den neurologiske ubalance, som det er udtryk for, sætter sig igennem på forskellige niveauer. Det giver blandt andet ubalance i det au-tonome nervesystem. Der bliver tale om en overeksponering af sympaticus, den gren af det autonome nervesystem, der speeder hjerterytmen op og sty-rer hormonproduktionen, m.m.

“The human response to psychological trauma is one of the most important public health problems in the world.” – Bessel A. van der Kolk

 

Tid & Traumer

Den normale oplevelse af tiden, det vil sige med en forankring i en levende NUTID, er svækket for et traumatiseret menneske. Fortidens traumehændelser fastlåser det indre flow i en feedback-løkke, som er forbundet med hele det psykofysiske system og helt ind på det neurologiske plan som beskrevet. De forskellige tilbagevendende traumereaktioner, som er det fastlåste indre flow, medvirker til at fortiden lægger sig ind over nutiden. Traumer er en dyb binding til fortiden, som udfoldes i nutid igen og igen.

 

Livskort

Narrativer, det vil sige livshistoriefortællinger, har som grundform en begyndelse, en midte og en afslutning. Den jeg-funktion i sindet, som er med til at organisere hukommelsen og forståelsen af et menneskes liv, kaldes den selv-biografiske hukommelse. Denne funktion opbygger og vedligeholder den indre oplevelse af sammenhæng ved fra enhver given nutid at huske på og give mening til de fortidige hændelser, som på den måde igen og igen tillægges værdi, og som bliver den konstitutive base, som nutiden og fremtiden er bygget på.

Vi arbejder med NUTID-FORTID-FREMTID som et detaljeret afklarings- og målsætningsredskab med indbygget handleplan.
Vi arbejder med:

  • At se på fortidens ressourcer
  • Fremtidens billeder
  • For at bringe dem sammen i nutidens vilje
 

Fagperson – privat, personlig, professionel

I alle faglige sammenhænge, hvor mennesker og menneskelige processer er målet for den faglige indsats, er fagpersonens hovedredskab personlighedens indre ressourcer – mennesket selv.
Dermed ikke sagt at FAGET (lærer, socialrådgiver, pædagog, psykolog, læge, sygeplejerske, leder, m.fl.) ikke har stor betydning, for selvfølgelig har det det. Professionen – selve de FAG-professionelle strukturer og funktioner sikrer, at den grundlæggende teoretiske og metodiske baggrundsviden er på plads. Den professionelle tilgang sikrer, at generelle og alment anerkendte FAG-discipliner omsættes til hverdagspraksis.

 

Etablering af familiegrupper

Vi arbejder i en dynamik og vekslen mellem individuelfordybelse, reflektions-dialoger i familiegrupper og deling af essenser i plenum.

Som en del af etablering og opstart i familiegruppen, arbejdes med genogram. Et genogram er et billedligt fremstilling af en families historie gennem tre generationer, og viser en families historie ved at dokumentere en række forhold f.eks. ægteskab, fødsler, tab, skilsmisser, job, sygdom, ol.

Genogram-kortlægning instrueres og gennemgås første kursusdag. Man kan med fordel forberede sig (se link).