OPFØLGNINGS- og FORDYBELSESDAG Sustainable Eco-creation

MANDAG den 25. september 2017 fra kl.10-19

Arrangementet er en del af invitationen fra SusCo-konferencen efteråret 2016 og er således en samling for SusCo'ere, konferencedeltagere og andre “nye” der måtte være interesserede i at blive del af et fælles udviklingsrum. Dagen holdes i Vækstcenterets kursusbygning på Solbakkevej 15 i Nørre Snede.

RAMME for dagen

1. Vi gør status

Hvor er jeg nu? – Hvor var jeg i november 2016? – Hvad er der sket i mellemtiden? Vi samler op og evaluerer.

2. Korte oplæg

Steen Hildebrandt: FN’s verdensmål og virksomhedens strategiske råderum: om ledelse som et etisk og åndeligt anliggende – et vendepunkt.

Michael Stubberup: Sustainable ECOcreation – en platform til fordybelse, nærvær og forandring: et skifte fra forandringsprocessers lineære opbygning og udvikling, til udviklingsrum hvor mennesker kan arbejde sammen gennem fordybelse, dialog og refleksive læringsprocesser – med henblik på bæredygtighed i liv og ledelse.

3: Et mere åbent punkt

– med mulighed for at dele hvorledes processerne har arbejdet og uddybet sig siden konferencen november 2016.

4. Opsamling og afslutning – vejen videre?

 

TILMELDING

Sustainable Eco-Creation

SUSco_hold2

september 2017 – august 2018

En et-årig tværfaglig efteruddannelse

Bæredygtigt Skandinavisk Lederskab

– systemisk træning og kapacitetsopbygning i praksis

Steen Hildebrandt, Arawana Hayashi & Michael Stubberup

Dette er vores anden længere efteruddannelse – opbygget som tre selvstændige et-årige forløb. Bæredygtig Ledelse og Teori U har fokus på træning i de indre rum – målet er at fordybe den indre kapacitet, og skærpe den vilje-styrede opmærksomhed – som en af forudsætningerne for en bæredygtig praksis.

Det paradigmeskifte, som vi er midt i, handler bl.a om at opbygge et nuanceret sprog for personlig og social bæredygtighed, dvs. et eco-mindset som kernen i en egentlig vision for humane helhedsorienterede fællesskaber. Mennesket som bæredygtig kultur.

From ego-system awareness to eco-system awareness.
— Otto Scharmer

Vi vil tage afsæt i den Skandinaviske kulturarv og klargøre nogle af de kvaliteter der er en del af vore samfund og som fremmer social bæredygtighed – Hvad er det vi allerede kan og ved, som får liv og samfund til at hænge sammen?

Og så ser vi FNs 17 bæredygtighedsmål som et vigtigt skridt i opbygningen af en ny global fortælling og et konkret udtryk for det omfattende paradigmeskifte vi er midt i – begyndelsen til globalt medansvar, lokalt forankret.

SEMINAR – AARHUS 16. november 2016

Fra velfærd til bæredygtighed

– et skift til en systemisk eksistentialisme

Michael Stubberup

Ledelse med Hjertet er en teori og praksis om både den indre og ydre side af ledelsesprocessen hvor bæredygtighed tematiseres på tre system-niveauer: 1) individuelt 2) socialt og 3) globalt

For at kunne lede andre skal man kunne lede sig selv.

På denne workshop tematiseres ressourcer i spændingsfeltet mellem hverdagsliv og eksistentiel fordybelse, med afsæt i moderne ledelsesforskning, psykologi og neurovidenskab.

Velkommen til heldags-seminar onsdag 16. november kl.  09:00-17:00

KONFERENCE i AARHUS 13. – 15. november 2016

BÆREDYGTIGT SKANDINAVISK LEDERSKAB

med FN's verdensmål som invitation til medansvar

 

Vi er 35-40 Skandinaviske ledere, konsulenter, praktikere, forskere, kunstnere m.fl. der på efteruddannelsen Sustainable Co-creation (SusCo) – de seneste tre år sammen har tematiseret bæredygtig fællesskaben – og nu vil vi dele ud af vores erfaringer og invitere til dialog. Ideen er:

  • at rammesætte indre og ydre bæredygtighed
  • at tematisere Skandinaviske kerneværdier
  • at folde FNs verdensmål ud
  • og at sætte disse tre domæner i forhold til hinanden

PROGRAM

keynotes, dialoger, øvelser, parallelle workshop-flows, ...

  • dagligt fælles introduktioner og en afslutning til sidst
  • KEYNOTES aften og formiddag
  • flader med parallelle WORKSHOP-flows i tematiske klynger

Man kan melde sig til hele konferencen eller til enkeltdage – mandag eller tirsdag – inklusive adgang til program søndag aften. Man melder sig endvidere til workshop-flows man ønsker at følge.